Hvordan ser next gen ud?

Her får du viden om den næste
generation af ejerledere i Danmark

Hvem skal tage over, når ejeren træder tilbage?

Denne rapport dykker ned i overdragelse af CEO posten i familieejede virksomheder og belyser centrale faktorer for at skabe en succesfuld overdragelse til næste generation. Rapporten har til hensigt at assistere ejerledere og efterfølgere i CEO-overdragelsesprocessen med fokus på virksomhedernes langsigtede rentabilitet og bæredygtighed.

Læs rapporten her

Hvad kræver det at slå igennem som next gen?

Det handler især om 4 faktorer:

ERFARING

MOTIVATION

INTENTION

VIDEN

Hvordan de 4 elementer bringes bedst i spil, kan du læse mere om i vores seneste rapport:

Fremmende og Hæmmende Faktorer for Udfoldelse af Potentiale

Læs rapporten her

Er mænd bedre end kvinder?

Det synes vi ikke!
Men hvis man kigger på tallene over hvem der starter, driver, overtager og udvikler virksomheder, skulle man næsten tro det. Vi har forsøgt at afdække den skævvridning i kønsfordelingen blandt Danmarks Next Gens i vores nye kønsdiversitetsrapport. Kønsdiversitetsrapporten er den største af sin slags i verden.

Læs rapporten her.

Og scroll videre for highlights fra rapporten

Hvorfor er der færre NextGen kvinder end mænd som starter virksomhed?

Når vi kigger på grafen, kan vi se at kønsforskellen i langt højere grad kommer an på involvering og deltagelse i forældres virksomhed, netværk og især troen på egne evner. Det kommer altså ikke an på interesser!

Kønsforskelle i at starte og drive virksomhed
- og forklarende faktorer

Kilde: NextGen kønsdiversitet, Kasper Meisner Nielsen, 2023

NextGen kvinder oplever i langt højere grad barrierer for iværksætteri end NextGen mænd.

Vores undersøgelse viser, at NextGen kvinder og mænd typisk oplever de samme barrierer – som finansiering og økonomisk sikkerhed – men at kvinderne oplever dem i højere grad end mændene. Og det gælder faktisk for alle parametrene.

Særligt på parametrene køn og barselsmuligheder oplever NextGen kvinder markant større barrierer end NextGen mænd.

Oplever personligt i høj eller meget høj grad følgende barrierer

Kilde: NextGen kønsdiversitet, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Udviklingen i andelen af kvindelige ejerledere går langsomt.

Langt de fleste ejerledere i Danmark er mænd. Der er kun sket en lille stigning i andelen af kvindelige ejerledere siden 1995 — fra 10% i 1995 til 17,4% i 2023.

Det er bemærkelsesværdigt, at vi ikke ser en hurtigere udvikling i andelen af kvindelige ejerledere over tid, når vi samtidig oplever, at kvinderne indtager uddannelserne og arbejdsmarkedet.

Kønsfordelig blandt ejerledere, 1995-2023

Kilde: NextGen kønsdiversitet, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Sønnerne bliver involveret mere i virksomheden under opvæksten.

Mere end halvdelen af både NextGen kvinder og mænd er blevet taget med på arbejde. De har overhørt virksomheds-relaterede drøftelser over middagsbordet og er blevet tilskyndet til at lære virksomhedens netværk at kende.

Men der er en overvægt af sønner, der oplever, at familien aktivt har drøftet virksomhedsanliggender med dem, er blevet taget med til forretningsmøder og er blevet oplært i hvordan man driver virksomhed.

NextGen involvering i forældrenes virksomhed under opvæksten

Kilde: NextGen kønsdiversitet, Kasper Meisner Nielsen, 2023

NextGen mænd bliver oftere spurgt, om de vil overtage virksomheden

NextGen kvinder bliver meget sjældent spurgt, om de vil overtage virksomheden. Det bliver mændene til gengæld i dobbelt så høj grad.
Faktisk er der generelt ikke mange next gens, der bliver spurgt om de vil overtage. Det er bemærkelsesværdigt, da vi fra vores tidligere undersøgelse ved, at 26% planlægger at generationsskifte inden for familien, og at ca. 40% generationsskifter inden for familien.

NextGens motivation og dialog med forældrene omkring muligheden for at overtage virksomheden

Kilde: NextGen kønsdiversitet, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Hvad ved vi om Danmarks next gens?

Dyk ned i vores kortlægningsrapport om de knap
200.000 sønner og døtre af ejerledere i Danmark

Og scroll videre for flere next gen-fakta

Hvem er next gen?

Next gen er sønner og døtre af ejerledere. Dem er der mange af. fokus for vores undersøgelse er de
18 - 42 årige. Dem er der 172.000 af.

Kilde: NextGen kortlægning, Kasper Meinser Nielsen, 2023

Det er next gen, der stifter Danmarks virksomheder

Next gen har langt større tilbøjelighed til at blive iværksættere og stifte virksomheder (ApS eller A/S) end kontrolgruppen.

Gennemsnitligt har mere end hver fjerde next gen stiftet mindst ét selskab som 40-årig.

Til sammenligning har mindre end hver tiende i kontrolgruppen stiftet et selskab.

Det tyder altså på, at next gen i høj grad udfolder deres potentiale for virksomhedsdrift ved at blive iværksættere.

Erfaring som iværksætter/virksomhedsstifter

Kilde: NextGen kortlægning, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Next gen har større erfaring som virksomhedsejere

Next gen har langt større tilbøjelighed til at blive virksomhedsejere end kontrolgruppen.

Gennemsnitligt har hver tredje next gen ejet mindst én virksomhed som 40-årig.

Til sammenligning har hver niende i kontrolgruppen været ejer af en virksomhed.

Det tyder altså på, at next gen i højere grad udfolder deres potentiale for virksomhedsdrift ved at blive virksomhedsejere.

Erfaring som virksomhedsejer

Kilde: NextGen kortlægning, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Next gen bliver oftere direktører

Next gen har langt større tilbøjelighed til at blive direktør i private virksomheder, end kontrolgruppen.

Gennemsnitligt har næsten hver tredje next gen haft mindst én direktørpost som 40-årig.

Til sammenligning har mindre end hver tiende i kontrolgruppen direktørerfaring fra en privat virksomhed.

Det tyder altså på, at next gen i høj grad udfolder deres potentiale for at lede og udvikle virksomheder.

Erfaring som direktør

Kilde: NextGen kortlægning, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Next gen bliver oftere bestyrelsesmedlemmer

Next gen har langt større tilbøjelighed til at blive bestyrelsesmedlem, end kontrolgruppen.

Gennemsnitligt har næsten 30% af next gen bestyrelseserfaring som 40-årig.

Til sammenligning har kun cirka 5% i kontrolgruppen bestyrelseserfaring.

Det er værd at bemærke, at det er obligatorisk at have en bestyrelse for et A/S, men valgfrit for et ApS.

Dvs. at der er færre poster i spil, og måske er det derfor, at der er så få i kontrolgruppen, der har bestyrelseserfaring.

Erfaring som bestyrelsesmedlem

Kilde: NextGen kortlægning, Kasper Meisner Nielsen, 2023

Er døtre uduelige?

Der er kun en svag stigning i antallet af døtre, der overtager stafetten, når danske ejerledede virksomheder og familievirksomheder generationsskifter.

Læs mere herunder.

Andel af døtre, der overtager hhv. direktørpost og ejerskab i ejerledede virksomheder.

Kvinder og ejerledelse

Tallene viser, at andelen af døtre, der overtager direktørposten i forældrenes virksomhed, er 20%. Kun 13% af børnene, der overtager det kontrollerende ejerskab efter forældrene er døtre.

Lige muligheder?

Der er kun en svagt stigende udvikling i andelen af døtre, der overtager direktørposten i ejerledede virksomheder. Fortsætter tendensen, skal vi ind i det næste århundrede, før der er lige muligheder mellem kønnene.

Andelen af døtre, der overtager direktørposten efter forælder i ejerledede virksomheder.

Andel next gen overdragelser til børn fordelt på køn.

Fordeling mellem køn

Tallene viser, at der er en langt højere sandsynlighed for, at ejerledede virksomheder overdrages til næste generation, hvis der er sønner i familien, end hvis der kun er døtre.

Hold godt øje

Siden her opdateres løbende med ny viden om next gen. Hvis du vil være helt up to date, kan du følge os på LinkedIn, hvor vi deler opdateringer, viden og indhold fra projektet