Marie Lommer Bagger,
Next gen og medstifter og CEO i Measurelet

Marie Lommer Bagger er next gen og medstifter og CEO af virksomheden Measurelet, som er en dansk medtech virksomhed.

Som helt ung var Marie involveret i sine forældres tandlægevirksomhed og oplevede her, hvordan en tillidsfuld og fællesskabsorienteret tilgang til ledelse og virksomhedsdrift, kan bære frugt. Giv medarbejderne ansvar. Lad dem selv finde den bedste vej til at løse opgaver, og stol på, at metoden virker.

De principper har Marie taget med sig i ledelsen og udviklingen af Measurelet.

Marie er uddannet sygeplejerske og opdagede i sit arbejde på Medicinsk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet et problem. Patienternes væskeregnskaber, en hyppig og afgørende procedure, udføres manuelt af sygeplejerskerne, hvilket er enormt ressourcekrævende for det danske sundhedsvæsen. Der fik Marie idéen om at digitalisere proceduren med et intelligent toilet, og har i de sidste fem år arbejdet på at udvikle produktet. Og i 2023 blev de første Measurelet Toiletter installeret på danske hospitaler. Som iværksætter kommer Maries drive fra at kunne gøre en forskel for andre mennesker, både hendes gamle sygeplejerskekollegaer og de indlagte patienter. Measurelet Toiletterne har en meget høj succesrate, og med potentiale på et internationalt marked har Measurelet rejst en investering på 21 mio. kr. i 2022.

Du kan lære mere om Marie i vores NextGen-podcast. Her fortæller hun bl.a. om sin opvækst i en ejerlederfamilie og hvilken drive det har givet hende.

Kilde: Measurelet