Lotte Bruun Jensen, ejerleder og CEO, Osvald Jensen A/S
4. generation ejerleder og CEO i Osvald Jensen, som er en markedsførende, dansk produktionsvirksomhed som udvikler kundedesignet gear og tandhjul. Udover dette producerer Osvald Jensen også egne snekkegear, som de selv markedsfører.
Lotte overtog Osvald Jensen fra sin far i 2014, men har været en del af bestyrelsen siden hun var kun 18 år. Lotte arbejdede tæt sammen med sin far i mange år inden generationsskiftet, og parløbet mellem far og datter sikrede en glidende overgang da Lotte skulle overtage. Osvald Jensen blev grundlagt i 1911 af Lottes oldefar, og har siden da været 100% familieejet og præget af over 100 års know how. Denne know how styrker virksomhedens vision om at være Nordeuropas førende producent af snekkegear og tandhjul - en vision Lotte viderebringer. Derudover arbejder Lotte også for at virksomhedens image som en loyal, troværdig og værdiskabende samarbejdspartner bliver opretholdt.
Du kan lære mere om Lotte i vores NextGen-podcast. Her fortæller hun bl.a. om sine erfaringer som ejerlederdatter, og hvad hun tager med sig fra sin opvækst i ledelsen af familievirksomheden.